Blaavand tømrer

Sådan bliver du tømrer

Har du hænderne godt skruet på, nyder du at være i højderne. Kan du bare rigtig godt lide at hamre og save og bygge ting og sager af træ? Så er tømreruddannelsen måske noget du skal kigge lidt nærmere på. Læs med her, hvor vi gør dig lidt klogere på, hvordan du bliver faglært tømrer.

Sådan starter du med at blive tømrer

Du skal søge ind på den erhvervsskole, hvor du ønsker at uddanne dig. Der er flere forskellige muligheder for begynde på uddannelsen, alt efter hvilken uddannelse du har i forvejen. Det kan skolen fortælle dig alt om.

Her starter du med et grundforløb. Herefter skifter du mellem praktik og skole. På skolen undervises du i brugen af værktøj og maskiner, byggetegninger, materialer og konstruktion. I praktikperioderne bruger du din viden fra skolen i praksis ude på de forskellige opgaver hos dit praktiksted.

Kom i praktik som tømrer

Når du uddanner sig til tømrer, skal du i praktik flere gange under uddannelsen. Derfor kan det godt betale sig, at du i god tid finder et tømrerfirma, der gerne vil have dig i praktik. Så behøver du nemlig ikke stresse over det, når tiden er kommet til din første praktikperiode. 

Mange tømrermestre vil gerne have praktikanter. Så hvis du præsenterer dig selv godt og måske har lidt billeder med af hvad du allerede har lavet, har du rigtig gode muligheder. Selv om du får et nej det første sted, skal du bare klø på med at søge.

Når du er færdig med din uddannelse

Når du har bestået din svendeprøve og fået dit svendebrev kan du bestemme dig for, om du vil søge ansættelse hos et tømrerfirma eller om du hellere vil være selvstændig tømrer. Du har også mulighed for at videreuddanne dig, så du for eksempel kan blive underviser på erhvervsskolerne.