Blaavand tømrer

Sådan bliver du murer

Kan du godt lide at arbejde med hænderne og ude i den fri luft. Er du glad for lige linjer og god til detaljerede tegninger, så er du den fødte murer. Vi gør dig lidt klogere på, hvordan du kan blive murer og hvad du skal være opmærksom på. 

Her bliver du murer

At uddanne sig til faglært murer hører under erhvervsskolerne. Derfor skal du søge ind på uddannelsen, på den skole, du gerne vil gå på. Skolen kan fortælle dig alt om adgangskrav, der har betydning for dig, alt efter din nuværende uddannelse.

Først skal du igennem det, der hedder et grundforløb. Herefter skal du flere gange skiftevis i praktik og på skolebænken. Når du er i skole undervises du blandt andet  i at læse og lave tegninger, murer- og fliseteknikker og digitalt byggeri. I praktikkerne overfører du din viden til virkelighedens verden.

Du skal i praktik hos et murerfirma

I løbet af uddannelsen skal du flere gange i praktik. Derfor kan det være en god ide, at du så hurtigt som muligt finder dit praktiksted, så er der nemlig flest steder at vælge imellem. Det kan være du allerede har en murermester i tankerne, så er det bare med at kontakte ham så hurtigt som muligt.

Er du dygtig i dine praktikperioder, er der mulighed for, at du kan få lov at arbejde i firmaet, når du er færdig med din uddannelse som murer. På den måde kan det godt betale sig at være ekstra opmærksom, når du sidder på skolebænken.

Udlært murer og hvad så

Når du står med svendebrevet i hånden, kan du søge job hos et murerfirma eller et stort entreprenørfirma. Du kan også vælge at blive selvstændig murer. Der finde også mange kurser og efteruddannelser, hvor du løbende kan dygtiggøre dig indenfor dit fag.