Trænger dit hus til en gennemgribende renovering, kan det være svært at afgøre, hvor det er bedst at begynde. Som udgangspunkt kan man sige, at al den indvendige renovering bør foregå på en gang, ellers kommer du og familien til at leve i byggerod i meget lang tid.
Den udvendige renovering kan sagtens tages i etaper, som pengene er til det. Dog vil det være smartest at samle opgaverne, alt efter hvilken slags håndværker der skal lave dem. Det er en god måde at spare penge på både materialeindkøb og håndværkertimer.
Start din renovering med det, der er vigtigst
Det vil altid være bedst at starte med det, der er vigtigst at få renoveret. Det kan være fugtskader, revner i husmuren og soklen og utætte vinduer. Alt sammen noget, der på sigt kan give uoprettelige skader på dit hus.
De alvorlige skader kan nemlig betyde, at dit indeklima bliver dårligt på grund af fugt, råd og skimmelsvamp. Jo længere tid der går, jo dyrere bliver dine renoveringsudgifter.
Du kan benytte håndværkerfradraget til mange renoveringsopgaver
Skal du have isoleret dit hus og dit tag, have nye vinduer, malet facaden eller udskiftet kloakrørene, kan du bruge dit håndværkerfradrag. Håndværkerfradraget kan nemlig tages i brug, når du får lavet energifremmende renoveringsopgaver i din bolig.Håndværkerfradraget giver dig mulighed for at spare penge på udgifterne til håndværkernes arbejdsløn.
Spørg din håndværker til råds
Er du i tvivl, har du altid mulighed for at kontakte din håndværker. Han er nemlig uddannet til at inspicere dit hus og se, hvad der trænger mest. Han vil også hurtigt kunne spotte, hvis der er problemer som du ikke har lagt mærke til. Du vil altid kunne få et tilbud fra ham, på den eller de opgaver han mener der skal laves først. Så har du overblik over økonomien.